Forside Tilbud C&C København C&C Aarhus Inspiration Kontakt
Go to our english website


Tilbagekaldelse af OTA Solgryn fra Valora Trade Denmark A/S  10-07-2012


Vores leverandør Valora Trade Denmark A/S har meddelt, at en fejl i deres produktion har resulteret i, at der er kommet limstykker i nogle få pakker OTA Solgryn. Fabrikken har identificeret fejlen, som maksimalt kan have ramt 45 pakker. Da limstykkerne er meget synlige, har 14 kunder allerede henvendt sig efter at have åbnet pakken. 

 

Valora Trade Denmark A/S tilbagekaldelser derfor:

 

Varenummer: 99627 OTA Solgryn 950g

 

Bedst inden: 20/04/2013 110

 

Limen er ikke giftig, da der er tale om en særlig lim, der anvendes til emballering af fødevarer.

 

Hvis I har ovennævnte produkter på lager, bedes I destruere dem hurtigst muligt. Produkter der destrueres, vil naturligvis blive krediteret.
Hvis I har videresolgt varen, bedes I sørge for tilbagekaldelse fra jeres kunder.

 

Udover ovenstående udløbsdatoer med tilhørende produktionskoder er der i samme produktion fundet to pakker OTA Solgryn uden udløbsdato. Såfremt I har modtaget pakker uden udløbsdato skal disse også destrueres.

 

Vi og Valora Trade Denmark A/S beklager meget den ulejlighed, dette medfører. Hvis der er noget, I er i tvivl om, er I naturligvis meget velkomne til at kontakte os.




Nyhedsarkiv

     
 
  • Her kan du finde alle nyheder der har været på vores hjemmeside.
  • Indlæggene ligger med den sidst publicerede nyhed øverst og derefter i faldende orden.
  • Klik på en nyhed for at se hele teksten. (Åbner muligvis i et nyt vindue)
 
     

Datablade

Læs vores datablade her:

 

inco København | T +45 3321 1421 | inco Aarhus | T +45 8736 9850 | inco@inco.dk | sitemap | Kontrolrapporter