Nyhedsbrev myter og misforståelser – alkohol og unge
Når man har fået en alkoholbevilling, følger retten til at servere alkohol til sine gæster. Men der følger også nogle forpligtelser med.
I Asnæs & Vangstrup bliver vi ofte præsenteret for nogle fastgroede misforståelser i branchen om alkohol og unge. Regler for alkohol og unge står tydeligt beskrevet i Restaurationsloven.
Der findes 3 særligt udbredte misforståelser, som kan få konsekvenser for din fortsatte bevilling:
Misforståelse 1:
Jeg må godt have unge under 18 år ansat i serveringslokalet så længe de ikke serverer alkohol.
NEJ – du må ikke have unge under 18 år ansat i din restaurant hvis du har alkoholbevilling. Kun jeres egne elever eller indehaverens egne børn/børnebørn under 18 år må være i lokalet. Det er også tilladt at have unge under 18 år i køkkenet/opvasken, men de må ikke bevæge sig i serveringslokalet.
Misforståelse 2:
Jeg må godt servere alkohol til unge under 18 år bare de er sammen med deres forældre.
NEJ – selv om forældrene siger at de gerne vil købe et glas vin til deres 17 årige barn, må du ikke servere det. Der må ikke ske servering af alkohol for unge under 18 år på din restaurant overhovedet.
Misforståelse 3:
Det er ikke mit ansvar hvis en af mine gæster serverer alkohol til en gæst under 18 år.
JO – det er dit ansvar 100%. Det er altid dit ansvar hvis en person under 18 år får serveret alkohol på din virksomhed. Også selv om det ikke er dig eller dit personale der har serveret det, men en anden gæst.
<- Tilbage
|