Forside Om inco Tilbud Cash & Carry Inspiration Distribution Kontakt
Go to our english website


 

Den sidste sommermåned tilbyder mange muligheder for at sammensætte en sæsonvenlig menu.

 

Listen herunder giver et godt indtryk af, hvilken vej man skal kigge når man skal sammensætte en god menu, der er i sæson.

 

Makrel

”Makrellen er meget sund, da det er en fed fisk fyldt med de nødvendige fiskeolier. Og så er den sin ”egen”, ikke som nogen anden fisk. I august er makrellen på sit højeste med smag og fed fyldighed – og det er også der, den er billig. ”Rå” makrel, lige let saltet for at gøre den fast i kødet. Overhældes med meget varm olie med lidt urter, såsom ramsløg og gulerødder, så at fisken nærmest pocherer i den varme olie – en slags escabèche”. Anders Selmer & Martin Bentzon, Kødbyens Fisk & Skaldyr

 

__________________________________________

 

Den Gule Kylling

Har som navnet indikerer gult kød. Det er en helt speciel race, der naturligt har gulligt kød og ikke, som mange tror pga. foder som majs. Spises traditionelt i Frankrig, Spanien og Italien. Den gule kylling kommer fra Aquitaine i Sydvestfrankrig. Kødet er utroligt mørt, saftigt og giver en smagsoplevelse udover det sædvanlige. Helstegt i ovn eller i ”Weberen”. Fyld den med smør, frisk rosmarin og merian, hvidløg og citronbåde. Bind og gnid kyllingen med olivenolie, salt og peber. Tomatsalat og godt brød til.

__________________________________________

 

Kantareller

”Skovens guld”. Mange svampejægere er særdeles tilbageholdene med at fortælle om deres kantarel steder, da de nødig skulle komme andre for øje. Á la creme, som suppe eller klassikeren ristede på rugbrød, sådan nydes kantareller oftest. Prøv at servere dem som tilbehør til fisk fx. sprødstegt sandart, med en sauce lavet på fiskefumet kogt med krondild og så de ristede kantareller, hakkede skalotteløg og krydderurter.

__________________________________________

 

Skagen Skinke

Der er vendt op og ned på det gastronomiske europakort. Hvor man før tænkte på de sydlige himmelstrøg når man skulle nyde den gode røgede skinke, går tankerne nu mod nord, mod Skagen og et sandt lille mesterværk. Fra Slagter Munch har vi fået denne helt unikke lufttørrede skinke, som med sin skelen til både de italienske og danske traditioner har frembragt noget af det bedst tænkelige indenfor denne genre. Det tager et år at frembringe Den Originale Skagen Skinke, som fremstilles af 1. klasses svinekød, der først saltes, ryges og slutteligt lufttørres til det endelige resultat.

 

Nyheder
Tilbagekaldelse af Sun Lolly frys-selv is
  Tilbagekaldelse af frys-selv is Sun L...
Invitation til Grønne Erhverv Energikonference 2010
Spændende konference, hvor fokus vil vær...
Tilbagekaldelse af Chokomælk (inco varenr. 11187 og 11192)
 Vi har fra vores leverandør modtaget be...
Tilbagekaldelse af diverse varianter af hakket kød samt farsprodukter
I forbindelse med en rut

> SE ARKIV  

incoNetShop

Gå til incoNetShop her

Læs mere om incoNetShop og tilmeld dig her!

 

inco Danmark A.m.b.a. | Flæsketorvet 84 A | 1711 København V | T +45 3321 1421 | F +45 3321 1431 | E | inco@inco.dk | sitemap | Kontrolrapporter