Forside Tilbud C&C København C&C Aarhus Inspiration Kontakt
Go to our english website


Klimavenlighed som sidegevinst i fødevarebranchen

Klimaet er blevet til en megatrend. Det vil sige, det er noget som alle i samfundet skal forholde sig til. Fødevarebranchen, forbrugerne og politikerne – alle vil de komme til at spille en rolle i fremtidens klimadebat.

 

Men en ting er debatten – noget andet hvem der skal påtage sig ansvaret. Selv om forbrugerne er meget optagede af miljøspørgsmål i ordets bredeste betydning, så er der stadig en forventning om at virksomhederne og politikerne går forrest.

 

Uanset hvor mange målinger, som viser, at forbrugernes klimabekymring er reel, er det nok ikke sandsynligt, at et flertal af forbrugerne vil vælge klimavenlige varer, blot fordi de er klimavenlige. Det er også svært at finde ud af, hvad der reelt er klimavenligt og det er ofte noget andet end det man umiddelbart tror. F.eks. vurderes det, at det er meget bedre for klimaet at købe spanske frilandstomater frem for danske drivhustomater for danske forbrugere. Men den slags analyser er meget komplicerede og skal for at være rimelige omfatte alle forhold – produktion, distribution, bortskaffelse osv. Men netop dette helhedssyn og det at hensynet til klimaet ofte går godt i spænd med andre tendenser kan give inspiration til produktudvikling i fødevaresektoren. Der er masser af muligheder, men lad os bare nævne tre:

 

Minimering og/eller genanvendelse af madaffald
Halvdelen af verdens fødevarer bliver aldrig spist. I de fattige lande fordi distributionen er ineffektiv. I den rige verden fordi vi ikke spiser op, varerne bliver form gamle el. Madaffald der rådner, udvikler i øvrigt drivhusgasser. Den danske fødevaresektor kan måske eksportere meget af sin knowhow indenfor distribution osv. tíl de fattige lande. Det er jo også den slags vi er gode til at få til at fungere og med høje fødevarepriser kunne det tænkes, at noget som fødevaredistribution i lavindkomstlande kunne blive en fremragende forretning.

 

Raw food
Som groft sagt er rå mad eller mad tilberedt ved lav varme. Det er godt for klimaet, fordi der ikke skal bruges energi på tilberedningen og efter sigende også sundt, fordi næringsstoffer ikke koges eller steges væk.  I New York og London er det en raw food en trend.  Det er godt for klimaet, for helbredet og for vægten. Raw food tendensen underbygges yderligere af visse segmenters skepsis overfor berigede fødevarer.

 

Take away i kantiner
En tendens i øjeblikket. Det kan potentielt spare masser af transport forbi supermarkedet på hjemvejen og dermed formentlig også CO2, selvom det slet ikke er det, der er meningen med det. Tendensen kan udvides i bredere betydning: I en verden med klimabekymring og med ganske høje benzinpriser vil one stop shopping som fænomen blive yderligere styrket. Kan man i øvrigt ikke også forestille sig, at andre varer, der er bestilt på internettet, bliver udleveret i kantinen?
 

<-  Tilbage

Nyheder
Vores politik for fødevaresikkerhed
inco Trainee chokolade arrangement d. 16. januar 2012
Tilbagekaldelse af produkter fra Arla Foods A/S
På grund af skimmelvækst er Arla Foods d...
Tilbagekaldelse af Arla Drikke Cultura Light
Tilbagekaldelse af produkter fra Arla ...

> SE ARKIV  

Datablade

Læs vores datablade her:

 

inco København | T +45 3321 1421 | inco Aarhus | T +45 8736 9850 | inco@inco.dk | sitemap | Kontrolrapporter