Når vi i Danmark tænker i etniske baner i relation til fødevarer, tænker vi det ofte under paraplyen globalsering, og at vi som danskere beriges med madkultur udefra.

Imidlertid er der ca 250.000 mennekser i Danmark, der er indvandrere eller efterkommere fra indvandrere fra lande med overvejende muslimsk befolkning, som også er forbrugere.Trenden går i retning af større opmærksomhed på etniske minoriteters forbrug, både i globalt og dansk perspektiv. Der er penge at hente hos de etniske minoritetsgrupper, som vokser i størrelse samtidig med at deres købekraft øges betydeligt.

Indvandrede ses af mange ikke længere som en homogen, segregeret befolkningsgruppe med lav social og økonomisk status – de skiller sig ud fra mængden og har deres egne særskilte kulturer. Med en blanding af ’etnisk’ og nordisk kan der udvikles nye produkter, rettet mod både indvandrere og de etniske danskere, hvilket kan medføre større udvalg, inspiration og variation. Vi kommer næsten uden tvivl til at se mere markedsføring, der henvender sig til den etniske forbruger, og vi kommer til at se et øget udbud af produkter med ’etnisk touch’, også på det danske marked.

Ramadan er i europæisk perspektiv allerede en markedsmæssig signifikant begivenhed. Med den efterfølgende højtid Eid al-Fitr omsætter fastemåneden milliardbeløb alene i Norden og fejres af mindst en halv million muslimer. I Sverige, det land i Norden der har flest muslimer, satser flere store dagligvarekæder på at forstærke deres globale sortiment og tilbyde ingredienser og fødevarer fra blandt andet Mellemøsten. Mange butikker mærker en øget omsætning, og madvarer som fx hønsepostej, kondenseret mælk og baklava sælger stort.

Mærkning af fødevarer

For foodservice branchen findes der imidlertid en række udfordringer, man skal være opmærksom på. Mærkningen af fødevarer er ofte lemfældig, og animalske produkter fremgår ikke altid af varedeklarationen. Selv fødevarer som yoghurt, brød, margarine og flødeis kan indeholder produkter fra svin. Madvarerne kan indeholde gelatin eller et andet af de 43 godkendte tilsætningsstoffer som kan bestå af animalsk fedt. Det påvirker også jøder og vegetarer, som også har problemer med at hitte rundt i urskoven af tilsætningsstoffer og geleringsmidler.

En anden barriere kan være at mennesker med oprindelse i Mellemøsten og Asien ofte er genetisk disponerede for laktoseintolerance. Trods dette anses mejeriprodukter, specielt mælk, at være uhørt næringsrige og gode levnedsmidler i Mellemøsten. Særligt yoghurt og fetaost er blandt de mest almindelig og brugte mejerivarer, og yoghurtdressing bliver severet næsten dagligt til de fleste måltider.

De velkendte, men ufarlige symptomer som kan komme efter indtagelse af mælk, opleves som meget normale og helt naturlige, og dermed acceptable. Lidt ’bobler i maven’ efter at have drukket mælk, er ikke noget man i Mellemøsten gør stort væsen af eller forbinder med allergi. Det kan imidlertid tænkes at minoriteterne i Danmark overtager danske sundhedsnormer og viden omkring mælkeallergi og ad den vej blive mere opmærksomme på det, hvilket betyder at producenter og foodservice branchen også må blive det.

<- Tilbage