|
|
|
|
 |
|
|
|
|
Ved du hvor du tjener dine penge?
Synes du, at det er spild af tid at kalkulere dine retter? Eller mener du måske ligefrem, at det er umuligt at kalkulere dine retter?
I så fald deler du dette synspunkt med mange af dine kollegaer i branchen. Arbejdet med økonomisk styring – bare i det små – kan dog vise sig at være både spændende og udbytterigt, hvis du griber det rigtig an.
Uanset dit formål med restaurantejerskabet sikrer en løbende økonomisk optimering en højere løbende indtjening og oftest en højere prissætning af restauranten ved videresalg.
Eksempler på forhold du kan arbejde med for at optimere din drift:
- Menuplanlægning med udgangspunkt i hvad du tjener på hvad.
- Følg med i hvor meget du sælger af hvad og ryd op jævnligt i dit menukort.
- Brug et regneark til at foretage kalkulationer. Kan du ikke bruge et regneark – så få det lært! Det er sjovt og tiden investeret i at kunne bruge dette værktøj rigtig godt givet ud!
- Sørg for også en gang i mellem at efterkalkulere på begivenheder – så du drager nyttige erfaringer.
- Fastansatte eller timelønnede? Overvej nøje hvem og hvor mange du sætter på vagt.
- Fokus på personaleomsætningshastighed – mange nye ansigter hele tiden koster ikke kun en dårligere service, men også formuer i oplæring.
Disse punkter er kun nogle få udvalgte. Overskriften for en god økonomisk styring er først og fremmest fokus på salg, og derefter på at få så mange af de omsatte kroner til at blive på bundlinien. Nøgletallene ’bruttoavance’ og ’lønprocent’ er de vigtigste at have styr på i den forbindelse. Herudover er det en forudsætning, at din husleje eller lign. står i fornuftigt forhold til dit omsætningspotentiale – gør den ikke det kan nok så meget optimering af dine indtægter og omkostningsstyring – ikke hjælpe dit med at tjene penge!
<- Tilbage
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|