Forside Tilbud C&C København C&C Aarhus Inspiration Kontakt
Go to our english website


Den politiske forbruger er tilbage

Der var engang hvor danskerne havde succes med at boycotte 90% af fransk vin i et helt år, og samme år boycotte Shell. IFF døbte det politisk forbrug. Den politiske forbruger er tilbage. I dag oplever vi, at der er mennesker der rynker på næsen af at få vand på plasticflaske.

 

Hvor man til konferencer for blot få år siden kunne se arrangøren af konferencen markere sin tilstedeværelse ved at få specielfremstillet etiketter oplever vi nu i stigende grad, at den klimabevidste forbruger frabeder sig vand i plastikflasker og beder om postevand på kande. Det skyldes at der skal lige så meget olie til at producere flasken som flasken kan rumme. På konferencer som omhandler klimaspørgsmål træder dette særlig markant frem.

 

High quality take away & dåsemad
Mellem 1980 og 2006 fordobledes antallet af singler i Danmark. I takt med at der kommer flere og flere singler og at der sideløbende kører en sundhedsbølgen, så er kravet om sund take away og dåsemad vokset sig større. I Frankrig har man længe haft kvalitetsmad på dåse lavet af nogle af landets bedste kokke, men i Danmark har dåsemad været associeret med billig, men dårlig kvalitet. Denne tendens er i færd med at skifte også for dåsemad.

 

Internet shopping af dagligvarer
I gennemsnit bruger hver kvinde 189 min., og hver mand 140 min. om ugen på indkøb. Internetbutikker har haft stor succes med at sælge specialiserede varer, men på områder, hvor der ikke er samme indtjeningsmargin er det straks værre. Internetsalg som Amazons bogsalg er typisk relativt få varer per ordre og havde det ikke været for Amazons størrelse, så havde der været tale om en underskudsforretning. I forhold til dagligvarer er problemet det samme. Prisen på udbringning og plukning af varer varierede fra butik til butik dengang flere dagligvarekæder forsøgte sig med dagligvarehandel på internettet. Kunden er meget opmærksom på prisen af udbringning på gennemsnitlig 30-40 kr i nærområdet som anses for at være dyr. Imidlertid kan det meget vel være at det er billigere for forbrugeren at få varerne leveret til hjemmet, givet at der typisk sniger sig varer ned i indkøbskurven, der ikke var planlagt og måske ikke nødvendigt. En mere afklaret og rationel forståelse af mængden af impulskøb, ville gøre det lettere at få kunder til dagligvarer på internettet. Tid er penge som man siger og med 3 timer tidsbesparelse om ugen er der penge at spare. 

 

<-  Tilbage
 

Nyheder
Vores politik for fødevaresikkerhed
inco Trainee chokolade arrangement d. 16. januar 2012
Tilbagekaldelse af produkter fra Arla Foods A/S
På grund af skimmelvækst er Arla Foods d...
Tilbagekaldelse af Arla Drikke Cultura Light
Tilbagekaldelse af produkter fra Arla ...

> SE ARKIV  

Datablade

Læs vores datablade her:

 

inco København | T +45 3321 1421 | inco Aarhus | T +45 8736 9850 | inco@inco.dk | sitemap | Kontrolrapporter