Forside Om inco Tilbud Cash & Carry Inspiration Distribution Kontakt
Go to our english website


Asnæs & Vangstrup: 5 gode grunde til at holde humøret højt

Hvis du mangler gode argumenter for at holde humøret højt i disse tider, så kan du følge disse tips til initiativer, du kan iværksætte, for at holde din omsætning i vejret eller mindske dine omkostninger.


Der blæser kolde vinde over branchen. Tiderne er ikke så gode som de har været. Nedturen på det finansielle marked bevirker, at kunderne udskyder deres beslutninger, at de ser lidt mere på prisen og de er svære at få fat i.


I perioder med økonomisk vækst, er det ingen kunst at få serveringslokalet eller konferencerummet fyldt, men nu hvor der måske bliver lidt længere mellem snapsene, så er det man skal stille skarpt.


Vi har sammensat en idéliste over nogle forskellige initiativer, du kan iværksætte, for at fastholde din omsætning og/eller din bundlinje.


Lær dine eksisterende kunder bedre at kende


Sørg for at være tæt på dine kunder. For det første giver det dig mulighed for at opfange eventuelle købssignaler - for det andet holder du konkurrenten væk. Dine kunder elsker at du er synlig, og kan forstå deres behov. Den tid hvor du fx arbejder med administrative opgaver kan du flytte ned i restaurantlokalet. Du er måske lidt mindre effektiv, men til gengæld kan du hilse på gæster og være synlig, samtidig.


Gennemgå din menu - kom af med de retter og drikkevarer, som ikke er profitabel eller som ikke sælger.


Der er ingen grund til at fastholde de produkter, som der ikke er god indtjening på. Gennemgå dit menukort - gør det så enkelt som muligt og med råvarer, der giver den bedst mulige bruttoavance og uden spild. Du kan synliggøre præcis den ret, du allerhelst vil sælge -placér den i midten af kortet - fremhæv ved fx at sætte en ramme om - skriv at det er netop den ret, du anbefaler eller lign.


Få retter på menukortet, der udnytter sæsonens råvarer. Tilbud på drikkevarerne.


Det kan være, at du skal være endnu bedre til at udnytte sæsonens råvarer. Der er også mulighed for at sætte en pastaret på kortet. Derudover kan der være et tilbud om, at man ved køb af 3 læskedrikke får reduktion på den 4. Så undgår man måske, at der bliver drukket alt for meget postevand til maden.


Fortæl dit personale at det er vigtigere end nogensinde før, at få gæsterne til at føle sig godt tilpas.


Du skal have fokus på, at dine gæster bliver længere og køber mere, hvis du og dit personale er opmærksomme på at skabe en god stemning og tilfredsstille gæstens behov. Herved øger du mulighederne for, at gæsten lige køber en kop kaffe efter maden og kommer hurtigt igen. Det er lettere at motivere den gæst, der er kommet ind af døren til at komme igen - end at få en gæst, der ikke kender din forretning til at komme ind første gang.
Prøv at få nedsat din husleje - det er ikke så sjovt for udlejer at stå med tomme lokaler.
Du kan gøre det nok så godt i din forretning, men hvis din husleje/forpagtning er for høj, er det svært at tjene penge. Undersøg hvad dine kollegaer i området betaler pr. m2. Betaler du mere end dem så prøv at kontakte din udlejer for at indgå en dialog om lejens størrelse. Det kan være at udlejer kan se det fornuftige i, at din forretning er en sund forretning, der kan/vil blive i lokalerne.

 

<-  Tilbage
 

Nyheder
Leverandørdag torsdag d. 16 september

Tilbagekaldelse af Cocktailpølse (inco varenr. 07758)
Jørn A. Rullepølser tilbagekalder Coc
Tilbagekaldelse af Sambal Oelek 1 kg (inco varenr. 26372)
Oscar A/S tilbagekalder Santa Maria Samb...
Grønne Erhverv Energikonference 2010
Program-invitation: En anderledes konfer...

> SE ARKIV  

incoNetShop

Gå til incoNetShop her

Læs mere om incoNetShop og tilmeld dig her!

 

inco Danmark A.m.b.a. | Flæsketorvet 84 A | 1711 København V | T +45 3321 1421 | F +45 3321 1431 | E | inco@inco.dk | sitemap | Kontrolrapporter